Kort om mig

Jeg er drevet af et dybfølt ønske om at hjælpe mennesker, der befinder sig i livets mørkeste stunder - for det er ofte her, vi føler os allermest alene. At kunne hjælpe med at dæmme op for noget af den ensomhed og understøtte mere kontakt - mere liv - i den enkelte, i parforholdet og i familien, er det mest meningsfulde arbejde, jeg kan forestille mig. Derfor har jeg etableret Terapi for Livet.

Mere end én gang har jeg selv været ramt af livet - og bliver det sikkert igen. For sådan er livet. Det vælter os omkuld, og vi rejser os igen. Nogle gange ved egen hjælp og andre gange har vi brug for støtte, fx fra en terapeut.

Jeg er en erfaren par- og psykoterapeut MPF, og jeg nyder at holde mig fagligt opdateret med relevante kurser, ligesom jeg regelmæssigt modtager supervision for at sikre kvaliteten i mit arbejde.  

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.